www.dfi.dk

www.dfi.dk



www.dfi.dk
 

 

 

 

- et undervisningsmateriale

 

Se filmen på Filmstriben

Mekanisk Musik Museum


Foto: Søren Rud

Den 6. marts 1982 går ca. 1000 demonstranter fra Rådhuspladsen til Enghave Plads under parolen "Knæk bolignøden - BZ de tomme huse". Byplanborgmester Villo Sigurdsson holder tale. Ca. 400 meter fra Mekanisk Musik Museum (et tidligere museum for musikinstrumenter) på Vesterbro begynder demonstranterne at løbe. Forud har 20-25 bz´ere sneget sig ind i huset og barrikaderet det med medbragte, udmålte barrikader. Kasteskyts ligger klar i vinduerne. På et tidspunkt kastes et wc i hovedet på politiet - og bz-brigaden er verdensberømt i Danmark! Huset holdes i godt tre timer. 120 arresteres og fotograferes på stedet. Seks anklages for vold.

Mekanisk Musik Museum står herefter tomt indtil 1. maj 1985, hvor en flok udflyttere fra Ryesgade 58 rykker ind i huset. Det barrikaderes, hvorefter de går i gang med at gøre det beboeligt. Et års tid efter besættes Sorte Hest (nabohus til Mekanisk Musik Museum) og efterfølgende Baghuset, også kaldet Bauhaus.

Husene er besat til den 2. februar 1990, hvor politiet via en container kommer ind i husene. Rydningen foregår uden kamp. 41 bliver anholdt. Dagen efter er der de værste gadekampe i årevis, Jyske Bank på Nørrebro smadres. Sorte Hest forsøges genbesat, men politiet rydder det igen. Derefter gør ejeren af Sorte Hest huset totalt ubeboeligt - på trods af at det er fredet.


Det Danske Filminstitut © 2007