|
|
|
|
- et undervisningsmateriale |
Se filmen på Filmstriben |
Ryesgade 58I sommeren 1983 rykker omkring 80 bz`ere ind i det tomme hus, som er ejet af en andelsboligforening. Samtidig med forhandlingerne om Gyldenløvesgade 12 starter forhandlingerne om Ryesgade med UNGBO, men forhandlingerne strander. 1. september 1986 kommer meddelelsen fra UNGBO: forlad huset senest den 14. september, ellers kommer politiet og rydder huset. Søndag den 14. september 1986 indkaldes til demonstration fra Rådhuspladsen. 1000 mennesker er på vej mod Ryesgade på Nørrebro. I mellemtiden har bz`erne stillet barrikader på gaden. I Ryesgade ligger en byggeplads, hvor det amerikanske firma Sperry, der producer våbendele, er ved at få bygget kontor. BZ`erne vælter ind og smadrer alt. Flere gange forsøger politiet at storme barrikaderne, men bliver hver gang slået tilbage. Fonden Himmelblå, med blandt andre Kim Larsen, Erik Clausen og Leif Sylvester Petersen bag, tilbyder at købe huset. Der indledes forhandlinger, men kommunen nægter at modtage huset af Fonden Himmelblå, og overborgmester Egon Weidekamp nægter at udtale sig. Byplanborgmester Villo Sigurdsson forsøger at få borgerrepræsentationen til at stemme for en løsningen, men uden held. Efter ni dage bag barrikaderne vælger bz`erne at forlade huset. Der er stor intern uenighed om dette valg blandt bz'erne. |
Det Danske Filminstitut © 2007 |