Forældreguide: Mobiltelefon til 9-12 årige

Det vil altid være en personlig beslutning i den enkelte familie, hvorvidt og hvornår børnene skal have mobiltelefon. Mobiltelefon og internet spiller en stor rolle i børns sociale liv og danner rammer om spil og fællesskaber. Derfor er det vigtigt, at man gør sig overvejelser og lytter til børnenes ønsker og argumenter.

 Tænk for eksempel over:

• Hvordan bruges mobiltelefonen i lige præcis dit barns hverdag og netværk?
• Hvilke konsekvenser vil det få, hvis dit barn har/ikke har en mobiltelefon til rådighed?
• Hvilke forventninger har dit barn selv?
• Har dit barns jævnaldrende mobiltelefoner, og hvilke regler har man sat i deres familier?
• Hvad kan du gøre for at følge med i, hvordan og til hvad dit barn bruger mobiltelefonen?
• Hvordan kan du hjælpe med at sikre, at dit barn bruger mobiltelefonen rigtigt og ikke til mobning og andre kedelige ting?

Inden du køber en ny mobiltelefon til dit barn, er det værd at overveje, hvad mobiltelefonen skal bruges til. Det har nemlig stor betydning for valg af både telefontype og abonnement. Det er værd at overveje om mobiltelefonen for eksempel skal bruges til en eller flere af følgende ting:

Hvis du kun ønsker, at dit barn skal kunne tale og sende sms og mms, findes der helt enkle mobiltelefoner på markedet, der fuldt ud kan dække behovet.

Mange af de helt enkle mobiltelefoner på markedet kan i øvrigt også bruges til flere af de andre funktioner, der er nævnt på checklisten. Forhør dig om, hvad en mobiltelefon kan i forhold til dine konkrete ønsker, inden du køber den.

Med en smartphone er mulighederne mange! Dit barn får både en mobiltelefon og minicomputer i hånden. Smartphones er nemlig – i tillæg til tale, sms og mms – skabt til at give adgang til hele internettets vide verden af muligheder.

Når det er tid til at finde abonnementet til dit barns mobiltelefon, skal du træffe en række valg om, hvad abonnementet skal indeholde. Det er selvfølgelig svært at tage stilling til, hvor stort behovet er for data, taletid, sms og mms, men find sammen med dit barn ud af, hvad der er allervigtigst at kunne bruge mobiltelefonen til. Når I har fundet ud af, hvad I ønsker i et abonnement, er det lettere at finde eller sammensætte det abonnement, der matcher jeres forventninger.

Som regel er det en god idé at starte ud i det små i stedet for at købe et kæmpestort abonnement. Alle teleselskaber har abonnementer i forskellige størrelser, og der findes også en del abonnementer egnet til de yngste mobilbrugere.

 Tænk for eksempel over:

• Hvor meget skal dit barn kunne tale, sende sms og mms?
• Hvor stort er behovet for data?

Helt overordnet findes der to typer abonnementer:

Pakkeabonnementet består som regel af en mængde tale, sms, mms, data og evt. andre tjenester (for eksempel adgang til 4G eller til tv og musik på mobiltelefonen). Med pakkeabonnementet betaler man månedligt for en vis mængde indhold, og så kan man bruge mobiltelefonen til det hele. Det er dog værd at undersøge, hvad der sker med prisen, hvis man for eksempel taler eller bruger mere data, end der er inkluderet i abonnementet.

Taletidskortet er en forbrugsafregnet løsning, hvor du løbende indbetaler penge til mobiltelefonen. Når dit barn ringer, sender beskeder eller bruger data, bliver det afregnet fra det beløb, du har indbetalt. Fordelen er, at taletidskortet giver dig overblik over, hvor meget du bruger på mobiltelefonen, da der bliver spærret for kald og sms’er, når kontoen er tom.

 Tænk for eksempel over:

• Hvor meget skal dit barn bruge sin mobiltelefon?
• Hvor stort behov har dit barn for data?
• Hvilke ekstra tjenester vil dit barn gerne bruge?

En mobiltelefon – og særligt en smartphone – bruger data til at komme på nettet, hente apps, spille spil, chatte og være på de sociale medier, streame musik og video – og meget andet.

Hvis du har valgt et abonnement med data, skal du som forælder være opmærksom på, hvad der sker, hvis man bruger mere data, end der er inkluderet i abonnementet.

1. Med nogle abonnementer bliver der lukket helt ned for dataforbindelsen, når man har brugt de data, som er inkluderet i abonnementet. Så kan man vælge at købe en tillægspakke med ekstra data for at komme online igen. Det vil sige, at du som forælder løbende kan beslutte, om der skal bruges flere penge på data.

2. Med andre abonnementer bliver dataforbindelsen ikke afbrudt, når man har opbrugt de inkluderede data. Enten bliver hastigheden på data sat ned, eller også bliver man opkrævet ekstra for de data, man har brugt ud over den inkluderede mængde data. Fordelen ved denne type abonnement er, at man beholder dataforbindelsen – men det kan give udslag på regningen.

Hvis dit barn logger på et trådløst internet (Wi-Fi) derhjemme eller i skolen vil det ikke tælle med i dataforbruget på abonnementet. Det skyldes, at data går via det trådløse internet og altså den internetadgang, som findes i forvejen. Adgang til et trådløst internet kræver som regel adgangskode.

 Tænk for eksempel over:

• Skal der være loft på dit barns dataforbrug?
• Hvordan sikrer du, at dit barn ikke bruger mere data end abonnementet indeholder?
• Kan dit barn logge på et trådløst internet hjemme, i skolen eller andre steder?

Det er en god idé sammen med dit barn at tage stilling til, hvad mobiltelefonen primært skal bruges til. Vil dit barn gerne kunne ringe meget til jeres mobiltelefoner, til bedsteforældre og venner – eller er det vigtigere at kunne sende mange beskeder og billeder fra mobiltelefonen? Tag sammen stilling til, hvad abonnementet skal bruges til – og husk at undersøge, hvad der sker, hvis dit barn taler, sms’er eller mms’er mere, end der er inkluderet i abonnementet.

 Tænk for eksempel over:

• Hvor meget ønsker dit barn at tale og sende sms’er?
• Kan du og dit barn ringe og skrive sammen uden beregning, hvis I samler jeres abonnementer ét sted?

Vores anbefaling er, at dit barn starter med et lille abonnement, og at du løbende vurderer, hvor stort behov dit barn har for tale, sms, mms og data. Du bør vælge at sætte loft på forbruget, så du ikke får store overraskelser på regningen – og så kan du altid kontakte teleselskabet og opgradere abonnementet, hvis du finder ud af, at dit barn har behov for mere taletid, sms, mms eller mere data.

Abonnementet er på plads og skaber dermed en ramme for dit barns forbrug, men det er vigtigt at forberede dit barn og dig selv på, hvilket digitalt univers, der åbner sig med særligt en smartphone i hånden.

Vi har samlet en lille guide om, hvad du som forælder skal være opmærksom på i forhold til dit barns adfærd og forbrug med den mobile telefon.

Du kan også hente viden om børns liv online på mobiletelefon og internet på www.medieraadet.dk.

God mobilkultur handler om at være god til at kommunikere med andre via mobiltelefonen. Vær mod andre, som du ønsker, andre skal være mod dig. En tommelfingerregel er, at man skal kunne se sine beskeder i øjnene og behandle andre med respekt.

 Tal med dit barn om:

• Hvad skal man være opmærksom på, når man sms’er eller chatter med andre eller skriver opdateringer på sociale netværk?
• Er det er ok at bruge ironi, når man taler sammen via sms, chat eller skriver opdateringer på sociale netværk?
• Hvordan kan man undgå at sende beskeder, som man senere fortryder?
• Er det i orden at dele løs af billeder af andre end en selv på nettet?

Med mobiltelefonen er der altid mulighed for at komme i kontakt med nogen i form af opkald, sms og mms, og på smartphonen kan man også chatte med andre. En mobiltelefon kan medbringes alle steder, og det betyder, at vi skal være opmærksomme på, hvor, hvornår og hvordan vi bruger mobiltelefonen – af hensyn til andre og til os selv. Det gælder også dit barn, og derfor er det en god idé, at du taler med dit barn om:

 Tal med dit barn om:

• Hvor og hvornår er det ok at bruge mobiltelefonen?
• I hvilke situationer er det godt at kunne ringe op fra sin mobiltelefon?
• Hvilke aftaler er der i skolen, SFO’en og fritidsklubben for brug af mobiltelefonen? Hjemme? Og i trafikken?

Det er sjovt at spille på mobiltelefonen, smartphonen eller tablet’en, og det er hyggeligt at sende og modtage sms’er eller chatte med vennerne, men indimellem er det godt at tage en pause fra skærmen og lave noget helt andet – for eksempel lege i haven, spille et brætspil med familien eller gå en tur med hunden.

 Tal med dit barn om:

• Det er godt at holde pauser fra skærmen – gå selv foran som det gode eksempel.
• Det er helt ok ikke at svare på beskeder fra vennerne lige med det samme.

Find mere vejledning om god online stil på på Medierådets hjemmeside: Den gode stil på nettet.

Med en mobiltelefon i hånden er det nemt og hurtigt at filme eller tage et billede af en sjov situation derhjemme, i skolen og på gaden. Film og billeder er med til at fortælle historier om os selv og de mennesker, vi møder. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvilke historier man vil fortælle om sig selv og om andre.

Elever i en 4.klasse på Maglegårdsskolen har samlet nogle gode råd:

 Tal med dit barn om:

• Tænk på, hvordan andre vil opfatte dig, inden du lægger et billede af dig selv på nettet.
• Spørg altid om lov på den ’gode måde’, før du lægger billeder af andre på nettet – hvis du får et NEJ! – så slet billedet.
• Tænk dig om en ekstra gang, før du offentliggør billeder på nettet.
• Husk, der er copyright © på de fleste billeder, der er tilgængelige på nettet.
• Når du ser billeder på nettet – undersøg, hvem afsenderen er, før du bruger det.
• Husk – brug aldrig dit navn, adresse eller telefonnummer sammen med billeder på nettet.
• Læg ikke billeder, der kan fornærme eller såre andre, ud på nettet.
• Læg ikke manipulerede billeder på nettet – uden en særlig oplysende afsnit.
• Hvis du ikke er sikker på reglerne, så hold dig fra tasterne.

Mobning har altid eksisteret. Nu sker den ikke kun i skolegården, men har også fået spillerum på de digitale medier. Det kan være svært at udrede konflikten på de digitale medier, da mobningen her er mere kompleks og rammer hårdt.

 Tænk for eksempel over:

• Hvorfor rammer digital mobning så hårdt?
• Man har aldrig ”helle”. Mobningen er ikke begrænset til skolegården eller fritidshjemmet.
• Man kan ikke altid se, hvem afsenderen er.
• Det er svært at vide, om det afsenderen skriver, ”bare er for sjov”.
• Sproget kan være hårdere, end når man står ansigt til ansigt. Det er ”nemmere” at mobbe, når man ikke kan se mobbeofferets reaktion.
• I løbet af et splitsekund kan mobning spredes via sms, der deles af flere personer og via sociale medier.
• Hvordan kan du som forælder medvirke til at foregribe og håndtere digital mobning?

Find vejledning på Medierådets hjemmeside: Mit barn oplever digital mobning.

Mange danske børn vil gerne have en profil på de sociale medier som for eksempel Facebook. Som forælder skal du tage stilling til, om dit barn er parat til at have en profil på et givent socialt medie. Måske har du ikke selv en profil på de sociale medier, men kender til dem af omtale. En god idé er at teste de sociale medier ved selv at oprette profil. Der findes sociale medier, der er særligt udviklet til de 9-12-årige, og hvor du som forælder kan få vejledning i børns brug af dem.

Overvej derfor:

• Hvad det vil sige at have en profil på et socialt medie?
• Hvordan kan du hjælpe dit barn med oprettelsen?
• Hvordan kan du være med på sidelinjen?

Du kan finde vejledning og inspiration på Medierådets hjemmeside: Guidelines til sociale medier.

Når børn er online via mobiltelefon og internet, møder de mange mennesker. De fleste kender de i forvejen og møder i den fysiske virkelighed: klassekammerater, venner fra fritiden og familiemedlemmer. Sociale medier og onlinespil giver også mulighed for at stifte nye venskaber og udvide sit netværk. Det er en positiv mulighed, og nye venskaber er en vigtig side af at være barn og ung. Desværre er der voksne, der udnytter de digitale muligheder for at komme i kontakt med børn og unge og har ulovlige og skadelige hensigter med kontakten. Det kaldes grooming.

 Tænk for eksempel over:

• Hvilke oplysninger må dit barn give om sig selv på nettet?
• Hvordan stiller du dig overfor, at dit barn gerne vil mødes med en ven, som hun/han har mødt på nettet?

Du kan finde information og vejledning på Medierådets hjemmeside: Information om online grooming.

Vi er mange der elsker musik og film. Med adgangen til internettet på mobiltelefonen er der adgang til en verden af musik, film og videoer på forskellige tjenester, hvor der er rig mulighed for at dele oplevelserne med vennerne.

 Tal med dit barn om:

• Vær opmærksom på at bruge lovlige tjenester.
• Overvej hvilke links, man deler via de sociale medier.
• Læs mere om lovligt indhold på nettet her: www.sharewithcare.dk

Onlinespil er mere og mere udbredt, og man kan spille mod andre, der befinder sig et helt andet sted i verden. Mange onlinespil er skabt til voksne, og derfor er det vigtigt, at man som forælder er ekstra opmærksom på, hvilke spil ens barn interesserer sig for.

 Tænk for eksempel på:

• Hvilket aldersmærke er der angivet? Test selv spillet, hvis der ikke er angivet aldersmærke.
• Hvordan kan du som forælder være med på sidelinjen, når dit barn spiller?
• Hvad oplever dit barn gennem spiluniverset?
• Hvad er gode spilvaner?

Se mere om onlinespil og gode spilvaner på www.medieraadet.dk.

Mobiltelefoni og internet er smeltet sammen. Med smartphones er der adgang til hele internettet – og dermed også til typer af indhold, som børn ikke bør komme i kontakt med.

 Tænk for eksempel over:

• Hvordan sikrer du en god dialog med dit barn om en fornuftig og tryg adfærd på nettet? Internettet findes og vil under alle omstændigheder blive en væsentlig del af dit barns liv.
• Hvilke muligheder findes der for filtre?

OBS! Brug tekniske hjælpemidler som for eksempel softwarefiltre med omtanke. Filtre, der sorterer i de sider, dit barn kan besøge, kan være en meget unuanceret måde at sætte grænser på, hvis filtrene ikke sættes rigtigt op og målrettes den rigtige aldersgruppe. Du og dit barn kan sammen bestemme, hvilken type sider, der ikke skal være adgang til.

Find vejledning om dit barns tryghed på nettet på Medierådets hjemmeside: Når ungerne går online.

Grundlæggende er det vigtigt, at du sætter dig ind i dit barns forbrug samtidig med, at du er opmærksom på dit barns ret til privatliv og medbestemmelse. Dialog og klare aftaler er nogle af nøgleordene.

 Tænk for eksempel over:

• Hvordan sikrer du, at dit barns telefonregning ikke løber løbsk? Det, som typisk koster penge, er samtale, sms og mms, datatrafik (mobilt internet) og roaming (brug i udlandet).
• Hvilke muligheder tilbyder dit teleselskab for at kunne styre forbruget ved hjælp af forbrugskontrol, spærring af indholdstakserede tjenester samt spærring af trafik til og fra udlandet?
• Har dit teleselskab et abonnement, der er egnet til de yngste mobilbrugere?
• Hvad kan du gøre for at følge med i, hvordan dit barns forbrug på mobiltelefonen er?

Med en smartphone er det muligt at downloade apps, der kan indeholde spil, nyhedstjenester mv. Nogle apps er gratis, mens andre koster penge. Nogle af de gratis apps indeholder dog mulighed for at købe tillægsydelser, når app’en bliver åbnet. Der er derfor ting, du skal overveje, hvis dit barn får lov til at downloade apps:

 Tænk for eksempel over:

• Hvordan kan du beskytte dit barn mod utilsigtede køb i apps? Er der tale om rigtige penge, der trækkes på dit kreditkort, eller er det lege-penge?
• Hvad koster de enkelte produkter i app’en? 
• Hvilke forventninger har dit barn selv til brugen af apps?
• Har dit barns jævnaldrende mobiltelefoner, og hvilke regler om apps har man sat i deres familier?
• Hvad kan du gøre for at følge med i, hvor meget dit barn bruger på køb af spil mv.?

Uanset hvilken mobiltelefon dit barn anvender, vil der være adgang til at sende sms’er. Udover at kommunikere med venner og familien kan sms bruges til køb af indholdstakserede tjenester som for eksempel at deltage i en tv-afstemning og købe en busbillet.

Hvis dit barn har en smartphone, kan der være direkte adgang til også at købe tjenester og varer på nettet, hvor man typisk betaler via en bankkonto. Hertil vil der være knyttet en adgangskode, som er givet til en myndig person som for eksempel dig som forælder.

 Tænk for eksempel over:

• Vil du overveje, hvad dit barn må købe via sin mobiltelefon?
• Vil du aftale beløbsgrænser for køb via dit barns mobiltelefon?
• Har du tænkt over, at du som udgangspunkt hæfter for de køb, som dit barn foretager over mobiltelefonen?
• Teleselskaberne har indført beløbsgrænser for såvel det samlede daglige, ugentlige og månedlige forbrug, der bliver trukket over mobilregningen. Desuden har teleselskaberne begrænset det månedlige beløb pr. tjeneste, der må tages for tjenester, der særligt retter sig mod børn og unge.
• Har dit barn brug for et mobilabonnement, der er begrænset for eksempel i forhold til adgang til tjenester og risiko for store regninger?
• Har du behov for at etablere gratis saldokontrol eller spærring af indholdstakserede tjenester i en periode?

OBS! Hvis betaling for køb trækkes via mobilregningen gælder ”Rammeaftale for mobile indholds- og betalingstjenester” (se www.rammeaftalen.dk).

Opkald til et dansk telefonnummer koster det samme om mobiltelefonen, man ringer til, er i Danmark eller i udlandet. Opkald til et udenlandsk nummer koster ekstra. Det koster også ekstra at modtage opkald eller aflytte sin telefonsvarer i udlandet. Dit mobilselskab kan oplyse dig om de konkrete priser for opkald til lande i og uden for EU, og i mange tilfælde kan du finde priserne på selskabets hjemmeside.

Når dit barn på ture i udlandet får brug for at ringe til en telefon i Danmark eller til et dansk nummer i samme land, som han/hun selv befinder sig i, skal der betales en merpris. Det gælder også for datatrafik til og fra en smartphone. Overvej at slukke for sådanne programmer i udlandet.

Ved indrejse i et EU-land modtager I en sms med information om de aktuelle priser på tale, sms og data. Rejser I imidlertid udenfor EU, vil I ikke nødvendigvis modtage tilsvarende prisinformation. Her er det en god idé at undersøge de aktuelle priser gennem jeres eget teleselskab inden udrejsen.

Hvis dit barns mobiltelefon har en abonnementspakke til en fast pris og med en vis tale- og datamængde inkluderet, skal du være opmærksom på, at al trafik i og til udlandet normalt skal betales ud over den faste pris.

OBS!Tal med dit barn om at passe på med at ringe tilbage til udenlandske numre, som han/hun ikke kender, da der kan være tale om svindel, og det kan koste dyrt.

Find mere vejledning i brug af mobiltelefon i udlandet på Teleindustriens hjemmeside: Mobiltelefon med til udlandet.

Som udgangspunkt er det muligt at ringe til danske 90-nummer tjenester/opkaldstjenester, hvor man betaler et tillæg pr. minut eller for selve opkaldet, for eksempel i forbindelse med indsamlinger, afstemninger og gættekonkurrencer. Hvis du ikke ønsker, at dit barn skal have adgang til 90-nummertjenester, kan du bede dit teleselskab om at spærre for denne mulighed.

• Informer dit barn om forskellen på almindelige telefonnumre og 90-numre.
• Aftal med dit barn hvilke typer af 90-nummer tjenester, det er ok at ringe til.

Antallet af apps til smartphones er stadigt stigende. Apps med for eksempel spil, nyheder og hurtig adgang til sociale medier m.m. leveres over nettet via forskellige leverandører, portaler og styresystemer, og der er risiko for, at virus kan sprede sig. På nettet kan man finde – også gratis – programmer, der beskytter mod virus.

• Overvej at installere et antivirus program på dit barns smartphone. Tænk på, at for hver ekstra app, dit barn downloader til sin smartphone, løbes en lille ekstra risiko for virus.

Man kan også downloade programmer som firewall og antispyware, som beskytter mod ondartede programmer.

Henvendelser for eksempel via sms eller mail, som man ikke selv har bedt om, og som kommer fra virksomheder eller personer man ikke kender (spam), skal man slette uden at åbne. Hvis man åbner dem, er resultatet ofte, at man får tilsendt yderligere spam.

Alle systemer med adgang til internettet, herunder smartphones, udsættes i stigende grad for forsøg på at lokke private data fra brugerne (phishing) med henblik på at anvende dem til ulovlige formål.

 Tænk for eksempel over:

• Hvilke data kan det være relevant for dit barn at videregive?
• Hvilke data skal dit barn under ingen omstændigheder give videre?
• Hvem må dit barn dele sine oplysninger med på for eksempel sociale medier? Det er helt ok at være anonym i mange sammenhænge.

OBS! Anvend forskellige adgangskoder, hvor dette er muligt. Enhver adgangskode skal behandles som en personlig kode, der ikke må videregives – og slet ikke via en smartphone.

Find også vejledning på Teleindustriens hjemmeside: Gode råd om sikker anvendelse af smartphones.

OBS!En tommelfingerregel er aldrig at oplyse sit cpr-nummer eller sine bankoplysninger på nettet og lade være med at give personlige oplysninger til fremmede. Der er en risiko for, at personlige oplysninger misbruges, så hjælp dit barn med at tænke sig om og bruge sin sunde fornuft på nettet.

Find vejledning her på Forbrug.dk: Hjælp dit barn med sikkerhed på nettet.

Det sker desværre ikke sjældent, at en mobiltelefon bliver væk eller stjålet. Og andres uberettigede brug af dit barns mobiltelefon kan medføre endda meget ubehagelige overraskelser på mobilregningen på grund af dyre udlandsopkald, data osv.

OBS!Anmeld straks tyveri eller bortkomst af dit barns smartphone til dit teleselskab, og sørg for, at der straks lukkes for yderligere forbrug! Dette gælder uanset, hvornår på døgnet det sker, da mobilselskabet kan lukke for al mobilkommunikation døgnet rundt.

En smartphone kan beskyttes mod misbrug med en PIN-kode knyttet til SIM-kortet. Denne sikring kan være aktiveret, når du køber en ny mobiltelefon, eller den vil kunne etableres via dit mobilselskab. Denne PIN-kode sikrer kun mod misbrug, hvis telefonen er slukket, når den bliver væk eller stjålet.

En smartphone kan også beskyttes med en skærmkode, der automatisk låser mobiltelefonen, når den har været inaktiv i en kort periode. Herefter kræves der indtastning af den valgte skærmkode, før man igen kan bruge mobiltelefonen. Denne skærmkode sikrer kun mod brug af selve mobiltelefonen, men altså ikke SIM-kortet.

Der findes også apps, hvor du for eksempel selv kan lukke for eller spore den stjålne mobiltelefon fra nettet.

OBS!Anmeld også tyveri til politiet af hensyn til forsikringen, og da politiet via indmelding i et centralt EU-register kan sikre, at selve mobiltelefonen efterfølgende ikke kan bruges.

OBS! Vær opmærksom på, at der i mange smartphones og i forbindelse med mange applikationer og sociale tjenester er funktioner, der på et kort, med adresse eller på anden måde kan vise, hvor en smartphone aktuelt er. I praksis vil det også ofte være, hvor dit barn befinder sig. Du har mulighed for at slå disse lokaliseringstjenester til eller fra i mobiltelefonens indstillinger eller i applikationen.

Aftal med dit barn, hvis du ønsker at bruge lokaliseringstjenester til at vide, hvor dit barn befinder sig.

Klager over abonnement og regninger

Klager over dit abonnement eller telefonregning skal i første omgang rettes til dit teleselskab. Det anbefales, at du henvender dig skriftligt for eksempel pr. e-mail, så du har dokumentation for din henvendelse.

Du har herefter mulighed for at klage til Teleankenævnet.

Kontaktinfo på www.teleanke.dk.

Klager over din mobiltelefon

Klager over fysiske fejl og mangler ved din mobiltelefon skal i første omgang rettes til sælgeren af mobiltelefonen.

Du har herefter mulighed for at klage til Teleankenævnet.

Kontaktinfo på www.teleanke.dk.

Klager over almindelige onlinekøb foretaget via mobiltelefonen

Klager over almindelige onlinekøb foretaget via din mobiltelefon skal i første omgang rettes til sælgeren af det produkt, du har købt. Her tænkes der på de situationer, hvor du får en faktura direkte fra sælgeren. Sådanne situationer har ikke noget med dit teleselskab at gøre.

Du har herefter mulighed for at klage til Forbrugerklagenævnet. Se her for yderligere information: Forbrugerklagenævnet.

Medierådet for Børn og Unge:

www.medieraadet.dk

Red Barnet:

www.redbarnet.dk og www.sikkerchat.dk

Center for Digital Pædagogik:

www.cfdp.dk

Børns Vilkår:

www.bornsvilkar.dk

Teleindustrien:

www.teleindu.dk

Teleankenævnet:

www.teleanke.dk

Den offentlige forbrugerportal:

www.forbrug.dk